Wouter Stips

Wouter Stips begyndte sin kunstneriske karriere på kunstakademiet i Rotterdam, hvor han malede og lavede skulpturer.

Stips flyttede derefter til Prag, hvor han udforskede kunsten at lave tegnefilm. Efter hjemkomsten til Holland arbejdede han i teater- og tv-verdenen. Han havde dog lovet sig selv at begynde at male igen når han fyldte 50 år. Og det har han overholdt; en uge var han kunstnerisk leder på det Hollandske reklamefirma Endemol, herefter stoppede han, uden at vide om han kunne få det til at hænge sammen kun med maleriet.
Stips har aldrig fortrudt sit valg. Hans malerier blev straks værdsat af offentligheden.
Stips elsker at arbejde alene; han nyder også direkte kontakt med folk, der kommer for at se hans kunst, især når han ser, at de er helt fordybet i det.

I Stips’ arbejde indgår ofte tekst, der giver malerierne en ny forståelse. Stips tilføjer disse tekster, når arbejdet er færdigt, maleriet fortæller ham noget, og derfra skriver han ordene og sætningerne ned. Nogle gange er det løse ord eller sætninger, men lejlighedsvis synes disse sætninger at danne digte.
Det er ikke Stips’ hensigt at give værkerne en betydning ved denne litterære tilføjelse. Han ser det som en merværdi, der fremhæver en sans for humor og med sin baggrund som tekstforfatter kan Stips lide denne leg med ord. For ham er dette det bedste øjeblik – et

arbejde er gjort færdigt med denne tilføjelse.

Stips er meget kritisk over for sit eget arbejde. Nogle gange maler han syv lag ovenpå hinanden, før han synes, det er tilfredsstillende.

Det er en stor fornøjelse at præsentere Wouter Stips som Galleri Nørballes nye kunstner.

Der er planlagt separat udstilling med Wouter Stips til efteråret 2021.