Fernando De La Rosa

Sydens stemme og former på Augustiana i Augustenborg

Perry Oliver og Fernando de la Rosa

Málaga, 1997. Oliver besøgte udstillingen ”Den Frembrydende Have” af Fernando de la Rosa i et velkendt Málaga galleri. Opfordret af Oliver gav mødet anledning til en livlig snak om kobberraderingernes muligheder i samspil med malerierne, en relation og dialog der voksede, og som er forsat frem til i dag, 20 år senere.

”Fernando, jeg inviterer dig til at lave en radering”. Fernando accepterede ivrigt et samarbejde med den respekterede grafiker in hans atelier i byen Nerja.  Roligt og med gensidig respekt designede de et frugtbart og vedvarende landskab af kunst og venskab. I dag kan dette fælles spor stadig ses i glimt med perspektiver med af nye retninger, der udvikler sig.

Perry Oliver og Fernando de la Rosa begyndte deres samarbejde med kobberraderinger. Deres udtryk og effekt har været dybtgående og frugtbare. En dialog, der er udviklet gennem de grafiske kunstværker, med materialer og former, teksturer og farver – to væsentlige stemmer sammenfattet i harmoniske, kreative aktiviteter.

Få år efter dette møde tog Oliver et afgørende skridt mod skulpturer, og skabte hans billedsprog i tredimensionelt jern. Hans bevægelser af tektoniske forskydninger skete da Fernando de la Rosa begyndte at indlægge skrevne beskeder – skjulte og transformerede sætninger – i hans malerier, hvormed hans skabte grafiske elementer af en solid arkitektonisk tilstedeværelse – stilladser, kraner, strukturer og skulpturer.

Der kan findes ligheder i de to kunstnere og sommetider ensartethed. Intet afviser muligheden af, at ”den anden” kan dukke op i ens egen udtryksform, ej heller en forbindelse, der springer frem af entusiasme og en delt opdagelse. Det er også unægtelig, at de hver især artikulerer sin ege stemme, personligt og klart,  og er adskilte. Indtil nu har de ikke arbejdet på det samme kunstværk, men der er et bånd, der kan forudse, at dette kan ske.