Frans Beckerlee

Huller i virkeligheden
Tekst: Henrik Holck

Vi drikker af Cappuccinoen, mens vi sidder og betragter de seneste værker. En række malerier i stærke farver, som hænger på ateliervæggen. Franz Beckerlee læner sig afslappet tilbage i sofaen og slår armene ud, mens jeg spørger ind til billederne.
Det er rent maleri, – maleri i stærke glødende farver; en William Turner udsat for abstrakt ekspressionisme. Men disse tilsyneladende abstrakte billeder er ikke kun abstrakte. Her er horisontlinje, her er sollys og glødende farver, Himmel og skyer. Det er ekspressionistiske landskaber med fantastiske naturscenerier. Men hvor er vi – ? Tilsyneladende ikke noget sted som vi i forvejen kender – ?
Ja, Hvor er vi? Er vi ude i Rummet?  På en anden planet, en fjern klode ude i det vældige kosmiske Rum – langt herfra, men som dog har landskaber som vi kender dem.  Måske ligefrem på besøg i en anden galakse?
Eller er det måske netop et landskab fra jorden, ikke i naturalistiske farver, men set og oplevet gennem et malersind. For kunstens hemmelighed er jo vel nok, at en maler altid kun kan male sig selv. Altså gengiver sin egen oplevelse af naturen, ikke ved at kopiere den – men ved at forvandle den til kunst.
Vi får nok ikke noget entydigt svar ud af kunstneren …
Beckerlee mener at det skal være op til beskueren at afgøre, og vil ikke stille sig i vejen for folks personlige oplevelse af billederne. Med samme frihed som de er blevet til, ønsker han at videregive den oplevelse.
En dag er til ende, nogle spændende timers tid er forløbet i selskab med Franz Beckerlee – og det har været en fantastisk rejse ind i hans billedunivers, hvor farverne tager beskueren ved hånden og man ligesom bliver ført ind i malerierne.
Jo – Franz Beckerlee er for alvor tilbage i Kunsten, hvor han altid har hørt hjemme!