Om Jonna Pedersen

Reddet fra forgængeligheden

Jonna Pedersen har i sine malerier et særligt blik for byens rum og de kommunikative tegn, som mennesker efterlader sig der. Det er især blandingen af impulsive og kommercielle tegn på byens hud, dens butikker og facader, der indfanges i hendes urbane fortællinger. Med en tilbøjelighed mod det abstrakt stiliserede og flademæssige billedudtryk skildrer hun mennesketomme byrum. Der er ikke tale om realisme i traditionel forstand i hverken i malestil, udtryk eller intention. Byens rum og gader er blot afsættet for en viderebearbejdning af motivet til en helstøbt malerisk virkelighed. Det sete forenkles og strammes op, for at en ny virkelighed på lærredet kan opstå. Både danske og amerikanske motiver og lokaliteter har Jonna Pedersen i en årrække reddet fra forgængeligheden Og glemslen. ”Præserveret virkelighed” kalder kunstkritikeren Trine Ross måden, hvorpå Jonna skildrer Tilsyneladende ubetydelige inferiøre lokaliteter. ”For det er som om motivet, om det så er et solarium, en bedemandsforretning eller et møntvaskeri, bliver reddet fra forgængeligheden, når Jonna Pedersen først Har indfanget dem med maling. Som små stykker indstøbt og præserveret virkelighed ligger de der, et sted mellem malingen og lærredet – eller måske mest i vores hjerner. Vi genkender på én gang stedet og maleriet, virkeligheden og en anden virkelighed, der er maleriet”, skriver Trine Ross. (6)